Strategy & Business Development Lead
Vil du arbejde tæt på topledelsen og være med til at omsætte strategi til konkrete resultater?
Vil du arbejde tæt på topledelsen og være med til at omsætte strategi til konkrete resultater – i et miljø med fokus på samarbejde, kvalitet og udvikling? Så er det måske dig, vi leder efter som vores nye Strategy & Business Development Lead.
LOWENCO A/S er en af verdens førende producenter af ultra-lavtemperaturfrysere (ned til -80°C) til biotek- og pharmaindustrien. Vi er på en spændende vækstrejse og søger en Strategy & Business Development Lead til en nyoprettet stilling.
Som Strategy & Business Development Lead bliver du en central sparringspartner for CEO og ledelsen. Du får en nøglerolle i at omsætte strategiske ambitioner til konkrete handlinger, der skaber værdi, og sikre, at vores vigtigste projekter gennemføres effektivt og med høj kvalitet.
Du vil arbejde i krydsfeltet mellem strategi og eksekvering og have en bred kontaktflade på tværs af organisationen.
Du får en rolle med ansvar, høj synlighed og mulighed for at præge vigtige beslutninger. Samtidig bliver du en del af et miljø, hvor samarbejde og respekt for forskellige perspektiver er i fokus.
Dine ansvarsområder:
Drive strategiske initiativer
- Etablere, lede og koordinere virksomhedens strategiske projekter (PMO) og sikre fremdrift
- Understøtte ledergruppens prioriteringer med beslutningsgrundlag og rapportering samt bidrage til, at de vigtigste initiativer lykkes
- Lede og facilitere porteføljestyring, herunder prioritering, ressourceallokering og løbende følge op på mål, milepæle og effekt
Skabe sammenhæng mellem strategi og praksis
- Bidrage til at udvikle klare og handlingsorienterede planer
- Omsætte strategi til konkrete initiativer og samarbejde med organisationen om at føre dem ud i livet
- Sparre med projektledere og teams på tværs af organisationen
- Formidle komplekse budskaber på en måde, der skaber forståelse og engagement
Styrke samarbejde og strukturer
- Være med til at udvikle gode rammer for projekt- og programledelse
- Skabe sammenhæng og samarbejde på tværs af funktioner og geografier
- Bidrage til en kultur præget af samarbejde, ansvarlighed og løbende forbedringer
Vi forestiller os, at du…:
- Har 3–6 års erfaring fra management consulting, corporate development eller strategi-/forretningsudvikling
- En teknisk baggrund og/eller erfaring med virksomheder, der arbejder med teknisk projektsalg, er en fordel
- Trives med at arbejde både strategisk og operationelt
- Har en analytisk tilgang og kan skabe overblik i komplekse problemstillinger
- Er god til at drive opgaver fremad – også når der er mange interessenter
- Har stærke samarbejdsevner og kan opbygge gode relationer på tværs af organisationen
Vi tilbyder:
- En flad organisation med en uformel omgangstone
- En fleksibel hverdag med plads til både arbejde og privatliv
- Fokus på trivsel og udvikling
- Løn efter kvalifikationer, pension og sundhedsforsikring
- Mulighed for at deltage i diverse sociale arrangementer – bl.a. gennem vores personaleforening, COOL DOWN
- Et Great Place to Work
Ansøgnings- & rekrutteringsproces:
Vi behandler ansøgningerne løbende og tager stillingsopslaget ned, så snart vi har besat stillingen, eller vi har et felt af relevante kandidater. Da vi gerne vil lære dig bedre at kende, inden vi potentielt tilbyder dig stillingen, består vores rekrutteringsproces af to samtaler inklusiv en personprofilanalyse.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Jan Ellegaard, CEO på: +45 28 35 80 66.
Hos LOWENCO værdsætter vi mangfoldighed og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge jobbet uanset etnisk baggrund, religion, alder, handicap, køn, seksuel orientering, kønsidentitet etc.
Du kan se en kort video om LOWENCO her og læse mere om vores virksomhed på: www.lowenco.com.

Jan Ellegaard